Personlig udvikling

Via egne forløb har jeg erfaring for, hvor stor betydning personlig udvikling kan have i forhold til livsglæde, trivsel, kvaliteten af personlige relationer, arbejdsglæde og meget mere.

Ofte kan bare små ændringer i tanke- og handlemønstre have stor effekt og brede sig som positive ringe i vandet – også i forhold til ens omgivelser og nære relationer

Måske kan du nikke genkendende til nogle af punkterne til højre – eller også drejer sig om noget helt andet?

Nogle gange kan det være svært at definere præcist, hvor ens udfordringer ligger og forstå, hvorfor man måske “kører fast” de samme steder. Her kan coaching være en måde at få fjernet “bumpene på vejen” – eller til at finde helt nye veje.

Vi kan eventuelt tage en indledende samtale i telefonen, så du kan fornemme, hvem jeg er. “Kemi” er også i coaching en vigtig faktor.

Almindelige udfordringer

  • Svært ved at få gennemført dine mål
  • Udfordringer med selvværd og selvtillid
  • Behov for at bryde gamle og uhensigtsmæssige mønstre
  • Tegn på stress og udbrændthed
  • Brug for hjælp til håndtering af konflikter
  • Ønske om mere glæde i dit liv
  • Svært ved at mærke egne behov
Mit tankemønster har ændret sig, siden jeg var hos dig sidst, og jeg kan mærke, at jeg hurtigere kommer ud af kriser, end jeg plejer.
Kvinde, 25 år